Dømmekraft – den mest underbelyste faktor i ledelse

Overalt i organisationer og virksomheder opstår der spændinger, når vi skal løse komplekse udfordringer sammen. Spændingerne kan vokse og blive til konflikter, hvis ikke de imødekommes på kloge måder.

Fremtidens ledere skal være lige så dygtige til at arbejde i denne sociale kompleksitet med en velfunderet dømmekraft, som fortidens ledere var til simplificering og til at udvikle og implementere systemer, regler og procedurer. 

Men kompleksitet risikerer at blive håndteret på måder, der dræner organisationer for liv, vitalitet og engagement.

Det er en kropslig responsivitet, som betyder, at man fornemmer eksempelvis utryghed, motivation, utålmodighed, stolthed eller frustration

Håbet om at løse de komplekse problemstillinger ligger i vores evne til at skabe og opretholde relationer, hvori vi sammen kan udøve god dømmekraft forankret i indsigt i den sociale kompleksitet. Her har ledere et ganske særligt ansvar. 

Dømmekraft er en moralsk skelneevne, man gør brug af i flertydige konkrete situationer, hvor to eller flere værdier er i konflikt med hinanden, og hvor det derfor ikke er entydigt, hvad der er det rigtige at gøre. At udøve dømmekraft rummer flere aspekter. For det første en evne til at indgå i samspil med andre, hvor man lytter til og fornemmer, hvad der er på spil følelsesmæssigt i og mellem mennesker. Det er en kropslig responsivitet, som betyder, at man fornemmer eksempelvis utryghed, motivation, utålmodighed, stolthed eller frustration. Snarere end at negligere disse følelser skal lederen gerne bruge denne evne aktivt. Det kræver lydhørhed og nysgerrighed, men ligeledes grænsesætning og tydelighed.

Dømmekraft involverer for det andet refleksiv meningsskabelse, hvor man forholder sig undersøgende til de hensyn og perspektiver, der er på spil, og som – så vidt det er muligt – progressivt integreres i beslutninger og løsninger. Dette kræver en evne til at formulere spørgsmål, der kan drive refleksion frem; også de spørgsmål, som forekommer ubehagelige at stille, også for én selv.

Forestillingsevne er et tredje aspekt. At gøre aktiv brug af forestillingsevnen er at udvide sit sind – både i tid og rum. Det er at reflektere over, hvordan det, vi gør her og nu, både muliggør og begrænser det, vi og andre kan gøre i fremtiden. Den politiske tænker Hannah Arendt bruger formuleringen ’at tænke uden gelænder’ – altså at lade tanker og samtaler overskride allerede etablerede kategorier. Herigennem kan nybrud opstå.

Iveren efter at kunne præsentere en ambitiøs, men enkel plan, efter at nå utallige deadlines, efter at signalere handlekraft og efter at tage sig godt ud opadtil i organisationen kan let lede til overfladiskhed og dårlige løsninger. 

Endelig involverer dømmekraften moralske dyder, hvilket handler om at finde rodfæste i dyder såsom værdighed, retfærdighed og mod. 

Dømmekraft i en fart

Stigende hastighed og kompleksitet sætter mange mennesker under pres. Alt for mange steder håndteres kompleksitet på måder, der leder til, at vi ikke trives, også kaldet sociale patologier. ’Sociale patologier’ er et begreb, sociologer bruger til at beskrive psykiske lidelser. De fortolkes ofte som personlige problemer, men de er mere udtryk for, at der er noget galt med den måde, vi har indrettet os på. Når psykiske lidelser såsom stress, udbrændthed, meningsløshed, desillusion og fremmedgørelse er så udbredte, så er det, fordi der er noget galt med måderne, vi indretter os på i organisationer.

Iveren efter at kunne præsentere en ambitiøs, men enkel plan, efter at nå utallige deadlines, efter at signalere handlekraft og efter at tage sig godt ud opadtil i organisationen kan let lede til overfladiskhed og dårlige løsninger. I mange organisationer ser jeg en tendens til overdreven kompleksitetsreduktion, hvor de beslutninger, der træffes, og de løsninger, der skabes, først og fremmest ser gode ud på papiret, men hvor ledere og medarbejdere tættere på borgere, kunder eller patienter har svært ved at se kompleksiteten i deres hverdag reflekteret i (top)lederes modeller, planer og beslutninger.

Lederes trang til simplicitet kan skabe alvorlig hovedpine for andre, fordi kompleksitet og flertydighed skubbes nedad i det organisatoriske hierarki. Alt for mange nye ledere socialiseres ind i fortidens ledelseskulturer, hvor man betragtedes som kompetent, hvis man var den klogeste i lokalet, og man havde svarene. Fortidens ledere belønnedes for at tæmme kompleksitet og uforudsigelighed ved at lave planer, koncepter og regler, ved at lave entydig placering af ansvar, mandater og beføjelser og ved at formulere positive, grænsende til utopiske ambitioner.

Mange ledere er blevet trænet i at være rigtigt dygtige til at frembringe forenklede og positive billeder af verden; billeder, der rummer en forestilling om en forudsigelig fremfærd, og hvor det er ganske klart, hvem der gør hvad. Tilbage står medarbejderne med ansvaret for at få den komplekse og bøvlede virkelighed fyldt med spændinger, uklarheder og paradokser til at hænge sammen med disse entydige og positive forestillinger. Kløften mellem ideal og virkelighed kan være alarmerende stor, og mange ledere gør sig skyldige i et unødvendigt omfang af ansvarsforflygtigelse og hykleri. Den tyske sociolog Hartmut Rosa kalder en sådan instrumentel tilgang til verden for aggressiv, og han peger på de store menneskelige omkostninger. 

De sociale patologier til trods er der grund til at være håbefuld, for rundt omkring i organisationer er der talrige eksempler på, at ledere har erkendt, at fremtiden kalder på noget andet. På daglig basis sker der et hav af små og store gennembrud, hvor det lykkes at integrere mange – ofte modstridende – perspektiver og hensyn i fælles beslutning og handling. At skabe sådanne løsninger kræver en moden dømmekraft.

Det kræver indsigt i og respekt for organisationens sociale kompleksitet forstået som forbundethed og gensidig afhængighed i myriader af relationer, der dynamisk forandrer sig over tid. Virkeligheden er forudsigeligt uforudsigelig, og overalt opstår der spændinger mellem forskellige perspektiver. Ledelse med dømmekraft er at arbejde undersøgende ind i den sociale kompleksitet; at blive klogere på, hvad der foregår i og mellem mennesker, og at inkludere mange menneskers dømmekraft, når problemstillinger håndteres, og fremtiden skabes.