MeToo-tanker, sci-fi og grønne podcasts

Læst

Jeg havde set frem til at læse Helle Thorning-Schmidts ’Blondinens betragtninger’, særligt for at forstå de svage beslutninger, hun træf i krænkelsessager i sin tid som partileder og statsminister. Det har undret mig, hvor træge og ineffektive mange danske organisationer og sektorer har været i opgøret med krænkelseskultur og magtmisbrug. Og hvor sent de påbegyndte arbejdet med deres interne kultur. Mange NGO’er startede langt tidligere, men det tog først for alvor fart i 2017, da den første #MeToo-bølge ramte verden. Det, der undrer mig særligt, er, hvor langt bagud medier og politiske partier har været. Jeg havde håbet på at finde svar på dette i Thornings bog, men fandt desværre ingen. Det primære forsvar synes at være den efterhånden trætte “tiden var en anden”, og på trods af Thornings ellers sympatiske og reelle bestræbelser på nu at forstå den nye generation og de non-binære kønsopfattelser bedre, er dette svar efter min mening ikke godt nok.  

Set

Jeg har i årevis glædet mig til premieren på Denis Villeneuves flere gange udsatte filmatisering af min ungdoms største læseoplevelse: Frank Herberts ’Dune’. Filmen kan streames på HBO Max, og den var bestemt ingen skuffelse! Det er lykkedes den fransk-canadiske filminstruktør at fange storheden i både historien og i ørkenplaneten Arrakis’ sandorme og mennesker. Et af hovedtemaerne fra bogen – nogle menneskers jagt på rigdom uanset konsekvenserne – fremstår klokkeklart. Arrakis kunne være et paradis, men grådighed bliver sat over planetens indbyggeres velbefindende, og de må leve under utålelige forhold, så folk fra andre planeter kan leve længere og i overflod. Det gør ikke mesterværket mindre imponerende, at så mange før Villeneuve har forsøgt at filmatisere Dune og fejlet totalt. Nu må vi håbe, at Villeneuve finder penge til en efterfølger, der kan afslutte filmatiseringen af første bog, men lige så vigtigt også til filmatiseringer af de noget mere psykedeliske, efterfølgende bøger i Dune-serien. Jeg glæder mig uanset. 

Hørt

Efter mange års halvtør tørke er det fedt, at der endelig er kommet nogle gode danske podcast om grøn omstilling på banen. Nogle af dem, jeg lytter til, er vores egne og altid kloge Helene Hagel og Sussi Lillelunds podcast ’Greenpeace udvider klimaboblen’. Her giver de gode tips til, hvordan man taler om klimakrisen, også med sin boomer-onkel til familiemiddagen, og hvordan man bedst konfronterer de værste klimamyter, man møder. Men også Dan Jørgensens ’Planet A’ er værd at lytte til med altid spændende gæster, der ofte ikke er bange for at prikke til og udfordre den grønne danske selvgodhed. ’Guld og grønne skove’ på P1 bliver bedre og bedre, jo længere og mere nørdet den allestedsnærværende politiske kommentator Lars Trier Mogensen får gravet sig ned i stoffet. Også et lyt værd.