Om værdifulde liv, meningsfulde budskaber og klassisk litteratur
Louise Helstrup Guldager har fundet stof til eftertanke i en Netflix-dokumentar, i en podcast om kommunikation og i litterære klassikere.
Set
Partner og direktør for PR & Krisehåndtering i Substantia.
Hørt
Jeg elsker podcasten ’Budskab’, som udgives af Fagbladet Journalisten. Det gør jeg nok, fordi den tager mit fag under kærlig behandling, når de dykker ned i ugens mest markante, kiksede eller omdiskuterede kommunikation. Krisestyring, strategi og pressehåndtering kan åbenbart få mig til at lytte med, som andre hører ’Mads & Monopolet’, påstår min mand. Jeg lever mig vildt ind i det, kommenterer højlydt og enten roser eller revser de afledte effekter, som ugens sag har haft. Jeg kan ikke lade være, og det er meget ofte sager, som jeg selv har fulgt tæt. Jeg hører det hver uge, og det er godt indhold, velproduceret og rummer et væsentligt blik på vores generelle samfundsdebat og medielogik.
Læst
Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og har selvfølgelig igangsat en bogklub på vores bureau. Det er både virkelig hyggeligt og en fin anledning til at mødes om et godt glas vin. Klassiske værker er et kriterium i bogklubben, fordi de ellers kan være svære at få læst, mens vi her kan sparre med hinanden og få flere gode lag på. Vores baggrund i kommunikation og budskaber gør, at det kan være ret sjovt at dykke ned i nogle af de bedste forfatterskaber, der er, og diskutere, hvad de kan. Senest læste vi ’Sult’, hvor Knut Hamsun meget elegant portrætterer det moderne og irrationelle menneske styret af sin ubevidsthed, sine luner og drømme. Men også ’Mørkets Hjerte’ af Joseph Conrad var en personlig favorit, som tilmed fik mig til at se Francis Ford Coppolas ’Dommedag Nu’ fra 1979, der meget uventet også overraskede særdeles positivt. Det er det, klassikere kan. De siger noget evigtgyldigt om vores samfundsstrukturer og om de mennesker, der lever der.